Når elever udvikler matematikangst, kan det medvirke til at øge deres skolefravær og i værste fald få konsekvenser for deres fremtidige uddannelse.
Forestil dig, at dit skoleskema for mandag morgen begynder med to timers brøkregning i matematik.
For nogle ville det være den bedste start på dagen og for andre ville det være den værst tænkelige måde at begynde skoledagen på.
Den værst tænkelige start på dagen ligefrem?
Ja, for faget matematik kan faktisk fremprovokere et helt særligt fænomen, der har fået betegnelsen matematikangst.
At have matematik kan skabe et så stort ubehag for nogle elever, at de kan udvikle en decideret angst for faget. Det kan medføre, at de søger helt at undgå matematik og derfor også at komme i skole mandag morgen.
For de af mine elever, der har haft en del skolefravær, oplever jeg tit, at det er matematikken, der gør, at de ikke har lyst til at komme i skole. De undgår matematikken og sågar også mig til tider, fortæller underviser og behandler på Basen, Susanne Bjørndal Olsen.
Susanne har været lærer siden 2006, og har i sin tid som underviser indenfor både almen- og specialområdet blandt andet oplevet elever, der har været så påvirkede af angst for matematik, at de har reageret med gråd og panik.
Man kan ikke nå dem. De lukker ned, fordi de har haft nogle dårlige oplevelser med matematik. Enten en ubehagelig oplevelse med en lærer eller en oplevelse af nederlag, som har gjort, at de har fået en overbevisning om, at de ikke kan finde ud af matematik, fortæller hun.
6 symptomer du som lærer kan være opmærksom på
- Nervøsitet
- Passiv adfærd
- Følelse af isolation
- Et personlighedstræk
- Lav faglig selvtillid
- Paniske reaktioner
Kilde: https://matematikdidaktik.dk/temaer/matematikangst/hvad-er-matematikangst
Kan have konsekvens for uddannelsesvalg
Hvis du spørger Susanne Bjørndal Olsen, så skal det tages alvorligt og opdages i tide, hvis ikke det skal have fremtidige konsekvenser for en elev med matematikangst.
Rent uddannelsesmæssigt, så er matematik jo et fag, der vejer ret tungt igennem hele uddannelsessystemet, og man kan nemt forestille sig, at det kunne være årsag til, at nogle ikke opnår den uddannelse, som de egentlig går og drømmer om, fordi man bliver nødt til at vælge en uddannelse, hvori matematik ikke indgår, siger hun og fortsætter.
Det kan også være med til at øge skolevægring, hvis du ikke vil eller kan være med i matematik – hvad gør du så med din 9. klasses eksamen? Det hele bliver sværere, fordi du ikke kan komme igennem skolesystemet uden at have matematik. Så du bliver begrænset.
Men hun frygter mest, hvis det kommer til udtryk i andre aspekter af livet.
Min frygt kan være, at det øger generel angst og et negativt selvbillede.
Relationen til eleven er altafgørende
Det handler for det meste ikke om kompetencer inden for matematik men nærmere om en negativ selvforståelse.
Jeg ser ikke nogen sammenhæng mellem matematikangst og matematiske kompetencer eller evnen til at lære matematik for dens sags skyld. Der er ikke en sammenhæng. Det er mere en overbevisning, som de har, om at de ikke kan finde ud af det, der i sidste ende spænder ben for dem, siger hun.
Ifølge Susanne Bjørndal Olsen er det altafgørende at få sine elever til at føle sig trygge i matematikundervisningen og at tage udgangspunkt i noget, som de godt kan finde ud af. Men det allervigtigste, påpeger hun, er en tillidsfuld relation mellem eleven og underviseren.
Det er min oplevelse hele vejen rundt, at det er relationen, der skal være til stede, før man overhovedet kan begynde at arbejde med matematikangsten. Der er ingen vej udenom relationen.
I forhold til matematikangst, er det en fordel, at vi på Basen har nogle rammer, hvor hver elev har tilknyttet en underviser, som er særligt opmærksom på den enkelte elev. Det giver mulighed for at tage afsæt i elevens specifikke udfordringer, både når det gælder behandling og undervisning.
Jeg tænker som underviser, at det er vigtigt at komme matematikangst til livs, ved at spørge ind til de følelser, der ligger til grund for at visse elever undgår matematikundervisningen. Hvordan føles det, hvornår er det især svært. Vær nysgerrig på elevernes oplevelser, lyt til dem, og gør dem trygge, siger hun afsluttende.
Få et kursus i matematikangst
Til efteråret udbyder Basen et kursus, hvor Susanne Bjørndal Olsen dykker ned i fænomenet, og hvordan man sammen med eleven kan arbejde med matematikangsten.
Du kan læse mere om kurset og tilmelde dig her: Kursus i matematikangst onsdag d. 6. september kl. 13.00-15.00 i København.
