Skole for børn og unge med spiseforstyrrelser og andre former for selvskadende adfærd

Hvad er en spiseforstyrrelse: anorexi og bulimi?

Anorexi (nervøs spisevægring) er en spiseforstyrrelse som særligt rammer piger i alder 12 og 20 år. Dog er det de seneste år blevet konstateret, at der er flere og flere drenge som lider af anorexi.

Børn og unge der lider af anorexi er ofte meget optagede af at undgå fed mad, de motionerer rigtig meget og indtager måske afføringsmidler og vanddrivende piller, for at komme til at veje mindre. Mange har en stor angst for at blive fede, og føler sig ofte alt for tykke til trods for at omgivelserne ville betegne den unge som meget tynd. En stor del af de unge der lider af anorexi har en ekstrem optagethed af ernæring, kalorier og madlavning. Unge med en spiseforstyrrelse er ofte meget perfektionistiske, lider ofte af angst og kan have en tendens til depressive tanker og selvmodstanker.

Bulimi (nervøs overspisning) er en mere hyppigt forekommende spiseforstyrrelse end anorexi. På landsplan lider 30.000 af bulimi og 5000 af anorexi (Kilde: Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade). Kendetegnende for bulimi er overspisninger efterfulgt af en eller flere former for udrensning. Bulimi begynder typisk i forlængelse af en slankekur, hvor man har forsøgt at sulte sig, eller at indtage en minimal mængde af mad. Mange bulimikere er restriktive i forhold til egen spisning, og der kan være tale om forbudte fødevarer, fx. brød, slik og kager. Når reglerne overtrædes, forbindes det med skam og kan udløse spiseanfald.

Opkast efter måltider/overspisninger er en typisk metode for udrensning. Andre former inkluderer overdreven motion og brug af afføringsmidler.

Bulimikere har i reglen et stort fokus på egen figur og vægt, hvilket spiller en afgørende rolle i forhold til eget selvbillede. Bulimikere er sædvanligvis normalvægtige og bulimi er derfor en mere skjult spiseforstyrrelse end anorexi. Overspisninger og opkast er forbundet med skam, hvorfor bulimikeren ofte spiser i det skjulte og måske ligefrem lever et dobbeltliv, hvor der bliver brugt meget energi på at holde en kontrolleret facade udadtil og overspisning og opkast foregår bag lukkede døre i hjemmet. Depression og angst er hyppigt forekommende hos personer med bulimi.

Andre former for selvskadende adfærd hos børn og unge

Der findes mange former for selvskadende adfærd. Cutting er betegnelsen for den selvskadende adfærd, at skære i sig selv. Man kan også skade sig selv på andre måder: ved at nive, brænde, bide eller slå. Fælles for selvskadende adfærd er, at det er en strategi hvormed man søger at flytte en indre smerte til en ydre. Selvom det kan være svært for udenforstående at begribe, så kan den ydre og synlige smerte opleves som lettere at bære end den indre. Smerten giver et såkaldt release, som kan være afhængighedsskabende. På samme måde som ved spiseforstyrrelser er der i behandlingen af disse særligt brug for, at arbejde med at mærke, genkende og handle hensigtsmæssigt på følelser.

Hvordan forstår og tænker Basen om spiseforstyrrelser?

Spiseforstyrrelser handler om mere end mad, spisning og vægt. Kontrol med spisning er i virkeligheden ofte en strategi til at kontrollere eller undertrykke følelser. I stedet for at mærke følelser og handle på dem, træder maden og kontrollen i stedet. Mennesker der lider af spiseforstyrrelser og selvskadende adfærd kan have brug for at lære at tackle følelser, hvilket vil sige at man bliver i stand til at mærke, genkende og handle hensigtsmæssigt på dem. Mange oplever problemer med at sætte grænser og sige fra. Der er således et væsentligt element af behovsundertrykkelse på spil.

Mediernes fremstilling af en slank og attraktiv krop og fokus på skønhed og ungdom, har utvivlsomt en kollosal betydning for at flere børn og unge udvikler et ekstremt fokus på kroppen og stræber efter den perfekte krop.

Spiseforstyrrelsen har en funktion og kan nærmest føles som en ven for den ramte. En spiseforstyrrelse kan give en følelse af kontrol, tryghed, trøst, omsorg og ro, hvilket ofte indebærer en række ritualer og tvangshandlinger; at veje sig på et bestemt tidspunkt, at tage sig til maven, at spise et bestemt sted, se på varedeklarationer/kalorietabeller og træne på en tvangspræget måde.

Hvordan arbejder vi på Basen med spiseforstyrrelser hos børn og unge?

Da spiseforstyrrelser handler om mere end et unormalt spisemønster, er behandling en kompleks sag, der kan tage lang tid. Det er essentielt at den unge er motiveret, for at behandlingen kan resultere i bedring og/eller helbredelse. Spiseforstyrrelser virker ind på alle områder af livet og især de grundlæggende; relationen til sig selv og andre. Det kan være en god idé at kombinere flere former for behandling, fordi adfærden er et ydre symptom på et lavt selvværd og vanskeligheder ved at regulere følelser.

Gruppe terapi: Spiseforstyrrede børn og unge isolerer sig ofte med angst og depression til følge. Det er et stort skridt at bryde denne isolation og møde andre ligesindede i et trygt og tillidsfuldt forum, hvor der er mulighed for at sætte ord på besværlige følelser og negative tanker. I den udstrækning det er muligt, kan vi tilbyde samtaler i grupper, med elever med samme type udfordringer og problematikker.

Kognitiv terapi: Hvordan er mit reaktionsmønster, når spiseforstyrrelsen styrer tankerne? Hvornår og hvordan kan jeg handle anderledes så spiseforstyrrelsen ikke får magten?

I kognitiv terapi arbejdes med bevidstgørelse af eget adfærdsmønster, og maddagbøger inddrages typisk i denne behandling. I behandlingen kastes lys over den selvskadende adfærd, med henblik på at få brudt onde cirkler og finde frem til en mere hensigtsmæssig adfærd. Ofte er det svært for spiseforstyrrede unge med selvskadende adfærd at mærke egne behov og finde ud af at opfylde dem på passende vis. Det kan f.eks. være når en bulimiker er træt eller stresset og overspisning bliver løsningen i stedet for at tage en lur eller en afstressende gåtur.
Det kan være en fordel at kombinere terapien med anden terapi, fordi der kan komme et uhensigtsmæssigt stort fokus på mad og spisning og det hele menneske bliver sekundært.

Kropsbevidsthed

Kropsbevidsthed indebærer at være til stede i sin krop, at samarbejde og lytte til den. Kroppen er vores sanseapparat. Det er med den vi oplever verden.
Kropsterapi med fokus på velvære i forskellige former, er gavnlig for de fleste unge med spiseforstyrrelser. Der kan være tale om yoga, afspænding, massage o. lign. Det er vigtigt, at aktiviteten ikke handler om at kroppen skal præstere eller om at forbrænde kalorier.

Psykokoterapi

Hvorfor har jeg lært eller ikke lært at håndtere bestemte følelser?

I psykoterapi forsøger man, i samarbejde med en terapeut, at finde ud af de psykologiske mekanismer, som er dominerende for den enkeltes adfærd og oplevelser. Det kan f.eks. være en vigtig åbenbaring at finde ud af, at man er vokset op i en familiekultur, hvor konfliktskyhed er normen og at man derfor har meget svært ved at udtrykke vrede. Narrativ terapi bliver især brugt fordi man igennem narrativ terapi kan flytte fokus fra den uhensigtsmæssige adfærd til personen, som et helt og kompetent menneske, der ikke er en spiseforstyrrelse, men har en spiseforstyrrelse.

Spiseforstyrrelse og autismespektrumforstyrrelse (ASF)

Har man en ASF-diagnose vil de tvangsprægede gentagelser være særligt fremtrædende. Mange børn og unge med ASF er udfordrede i forhold til at erkende kropsfornemmelser og følelser.