Af Amalie Strange, Psykolog og VISO-specialist på Basen

En torsdag aften i november deltog Basens afdelinger i en temaaften om Low Arousal-tilgangen på Basen Nord. Jakob Lentz underviste ca. 2,5 timer i hvordan Low Arousal generelt kan benyttes som pædagogisk redskab ift. hvordan eleverne mødes i hverdagen, og mere specifikt i forhold til at nedsætte stressniveau og undgå optrapning af konflikter. Han fortalte blandt andet, at Low Arousal kan bruges i mange pædagogiske sammenhænge og ikke er bundet til specifikke diagnostiske vanskeligheder, funktionsniveau eller alder.

Tilgangen

Lentz lægger ud med at præsentere Greenes sætning om, at: ”børn der kan opføre sig ordentligt, gør det”, som kendetegner det menneskesyn, der ligger bag Low Arousal-tilgangen. Med sætningen menes, at de voksne omkring barnet/den unge har ansvar for at skabe de bedst mulige rammer for barnet at agere i. Tro på at eleven gør sit bedste skaber et bedre afsæt for nysgerrighed og empati hos den voksne og sætter derved gang i en god cirkel, som skaber mere fleksibilitet hos den voksne og mindre bekymrende adfærd hos barnet. Når ansvaret placeres hos den voksne, giver det den voksne flere handlemuligheder og mindsker følelsen af magtesløshed hos den voksne.

Low Arousal-tilgangen beskæftiger sig således både med at skabe gode vilkår for eleven og den professionelle voksne.

Metoderne

Metoderne blev præsenteret under tre overskrifter – håndtering, evaluering og forandring.

Ift. håndtering af konflikter, opridsede Lentz nogle meget konkrete ”tips” til at regulere affekt hos eleven, som er baseret på forskning om spejlceller/spejlneuroner. Ved at holde sin egen affekt lav og stabil kan man smitte andre og nedtrappe konflikter. Behandleren kan arbejde med sit kropssprog, stemmeleje, mimik og øjenkontakt, placering i rummet og vejrtrækning.

I oplægget blev der ikke lagt megen fokus på evaluering. Overordnet omhandler temaet om at være nysgerrig på ”hvad der gik galt”, stille sig selv spørgsmål og lave planer, som kan give nye handlemuligheder i mødet med eleven.

Temaet forandring leder ind i en refleksion om, hvordan der stilles krav til eleven. Lentz foretrækker at bruge termen ”kravtilpasning” frem for kravafvisning og arbejder med tre undertemaer; selvbestemmelse, samhørighed og kompetence. Når følelsen af selvbestemmelse hos eleven øges, f.eks. ved at der gives valgmuligheder, plads og tid, har eleven lettere ved at sige ja til en opgave. Ligeledes giver følelsen af samhørighed, hvor man har fokus på at grine sammen, oparbejde pædagogisk kapital, validere og prompte gode vilkår for eleven, f.eks. til at indgå i en tur ud af huset. Ift. kompetence zoomes der ind på, at man bl.a. arbejder meget konkret med struktur, som skal være tydelig både for eleven og behandleren.

Low Arousal på Basen

Basen har længe anvendt Low Arousal som en del af de pædagogiske redskaber, der bliver brugt i hverdagen og det er en de overordnede metodiske tilgange til vores arbejde med eleverne. Ved temaaftenens afslutning blev der særligt stillet spørgsmål til Low Arousal-tilgangens syn på belønning, hvilket skabte en kort debat. Lentz argumenterede for at belønning kan have kortsigtet virkning, men at det på længere sigt kan have uhensigtsmæssige ”bivirkninger”, som bl.a. at eleverne kun føler sig anerkendt, hvis de udviser en særlig adfærd.

Oplægget talte ind i en viden, som mange af Basens ansatte allerede besidder, men pustede alligevel nyt liv i et fælles sprog om hvordan vi møder eleverne, særligt i situationer som potentielt kan udvikle sig til konflikter.

Jacob Lentz er en dygtig og levende oplægsholder og de, som er yderligere interesserede i Low Arousal tilgangen, kan læse mere på: https://lowarousal.dk/