Siden efteråret 2018 har PPR-psykolog, Thomas Lundbech Voigt, efter aftale mellem Basen og Rudersdal kommune, haft en kontorplads på Basen Nord, hvorfra han arbejder hver onsdag.
Det er ikke ualmindeligt at PPR-psykologer er fysisk til stede ude på folkeskoler og i dagtilbud, men indenfor dagbehandlingsområdet er dette samarbejde endnu ikke så udbredt. Siden Thomas begyndte at indgå i dagligdagen på Basen Nord en dag om ugen, er det dog blevet tydeligt at hans tilstedeværelse ikke alene har højnet samarbejdet mellem Basen og kommunen, men at det også har en stor betydning for børnene og de unge, at man som PPR-psykolog får mulighed for at følge dem på nærmeste hold, og lære det unge menneske bag sagsakterne at kende.
Tilstedeværelse højner indsatsen
Grundet elevernes behov for struktur og genkendelighed, har Thomas faste mødetider på Basen, hvor han er hver onsdag i tidsrummet 9 til 13.
Meget af tiden bruger han til at skrive pædagogisk psykologiske vurderinger af eleverne. Disse vil danne grundlag for de årlige revisitationer, hvor det vurderes om barnet fortsat er velplaceret hvor det er, eller om det vil have gavn af et andet slags tilbud. Når Thomas skriver disse vurderinger fra sit kontor på Basen, giver det ham mulighed for at tage fat i lederen, souschefen eller elevens primærlærer, og stille opfølgende spørgsmål til den enkelte elev og dennes sag. Om fordelene ved at være fysisk til stede på Basen, fortæller han:
”Det giver en helt anden mulighed for at sparre i opløbet når man er fysisk på stedet. Det er både lettere og mere uforpligtende, lige at gribe fat i én på gangen end at skulle skrive en mail eller ringe over telefonen. Der har man heller ikke den samme føling med hvordan tingene kører eller fungerer. På Basen ser jeg eleverne løbe ned ad gangene, og deltager også i den fælles frokost med elever og medarbejdere. Når man er ude på stedet, får man en rigtig god føling med stemningen og de procedurer, der foreligger på stedet.”
Når sagsakter bliver til levende mennesker
Ofte vil man som PPR-psykolog, når man laver pædagogisk psykologiske vurderinger, have at gøre med børn og unge, som kommer fra et sted uden for kommunen, og som kommunen ikke har et indgående kendskab til.
Når man skal vurdere hvilken indsats der er behov for, i relation til et barn eller en ung, eller når man skal samarbejde med en institution om et barn, betyder det meget at man er tæt på såvel barnet som medarbejdere på institutionen. I disse sager er det afgørende for barnet eller den unge, at PPR og institution har et tæt samarbejde og at man trækker på hinandens viden i den enkelte sag, for at kunne tilrettelægge den bedst mulige indsats. Disse processer højnes af at man er fysisk til stede på afdelingen, i modsætning til hvis man er placeret et andet sted fysisk, og kun har sporadisk kontakt til ledere og medarbejdere via mailkorrespondance, fortæller Thomas og uddyber:
”Det at jeg indgår som en del af dagligdagen på Basen, har gjort min tilknytning til stedet stærkere, og min relation til såvel elever som medarbejdere på Basen blevet styrket. Personligt har det været utroligt rart, da man som PPR-psykolog ofte er lidt sin egen ø. Man kommer ud på mange forskellige steder og afdelinger, som har deres egne etablerede kulturer og fællesskaber, og hvor man som PPR indimellem kan føle sig som en slags fremmedlegeme, som en kontrolinstans der er kommet for at vurdere nogle af deres børn. Min fysiske tilstedeværelse på Basen, giver noget genkendelighed og en fortrolighed, og jeg får informationer som jeg var gået glip af, hvis jeg ikke havde været der.”
Det er ikke alt man kan læse sig til
Efter Thomas begyndte at have en ugentlig dag på Basen Nord, har han foruden sine faste opgaver og de daglige møder med børn og voksne på afdelingen, også deltaget i elevernes statusmøder, i møder i børne- og ungdomspsykiatrien samt i andre møder, hvor hans tilstedeværelse er blevet vurderet nødvendig og meningsfuld. Og det giver rigtig god mening for Basen såvel som for Thomas fx at deltage i statusmøderne, hvor han får mulighed for at høre fra både skole og forældre, hvilke problemstillinger der er på spil i øjeblikket. Denne deltagelse giver Thomas en ekstra viden som er uvurderlig, og han får mulighed for at stille opklarende spørgsmål til de involverede parter. Det er nemlig ikke alt, man kan læse sig frem til, på baggrund af et statusreferat.
”Samarbejdet på Basen giver en tættere form for sparring, og man får sat ansigter på både de voksne og de unge. Det giver nogle fyldigere beskrivelser, i forbindelse med udformning af PPV, at man har en tæt kontakt til personalet, at man ser de unge i dagligdagen og fx deltager i statusmøder. Det giver beskrivelser der er mere hands-on og tætte, end når de blot baseres på samtaler med forældre eller på de skrivelser der allerede foreligger,” fortæller Thomas, og tilføjer slutteligt ”Samarbejdet med Basen er også en måde hvorpå man forsøger at forbinde de instanser, som skal sikre sikkerhedsnettet under de børn og unge der er udsatte. Det, at man kan koordinere en fælles indsats og dele tanker på tværs af instanser, er det allervigtigste og mest frugtbare ved samarbejdet, og min tilstedeværelse på Basen Nord” afslutter Thomas.
