Metakognitiv terapi kan anvendes i arbejdet med børn og unge, som en metode til at lære barnet eller den unge at forholde sig til sin tankeproces på en helt ny måde, som gør det muligt at lægge bekymringer og grublerier fra sig, og komme videre når man gerne vil. Behandlingsformen kan anvendes som en metode til at lære barnet eller den unge at distancere sig fra sine tanker, så de oplever at have kontrol over dem, og ikke omvendt.
Til Basens kommende temaaften d. 31. januar 2019 har vi inviteret en af Danmarks førende eksperter i metakognitiv terapi, Marie Louise Reinholdt-Dunne, cand.psych.aut, til at holde et fagligt oplæg om metakognitiv terapi til børn og unge. På denne temaaften vil vi blive introduceret til den teoretiske metakognitive model, og vi vil stifte bekendtskab med forskellige terapeutiske teknikker og værktøjer. Foredraget vil ligeledes komme omkring, hvordan man som professionel kan gøre brug af metakognitiv terapi i komplekse problemstillinger.
Læs mere om Basens Temaaften her.
Metakognitiv terapi er en nyere psykologisk behandlingsmetode, som adskiller sig markant fra de fleste andre psykoterapeutiske traditioner, og som har vist sig at være utroligt effektiv i behandlingen af de fleste psykiske lidelser og problemstillinger.
Essensen af metakognitiv terapi er at tanker bare er tanker. Det er hvad man gør med tankerne, der betyder noget. Tror man eksempelvis at det er vigtigt at bekymre sig om hvad der vil ske i fremtiden, så vil man også bekymre sig mere om dette, end hvis man ikke tillagde det en betydning.
Det er ikke selve tanken, men det du gør med den, der betyder noget
Hvor man i andre terapiformer ofte tillægger tanker og følelser en stor betydning for individets psykiske trivsel, mener man ikke, i den metakognitive tilgang, at tankernes konkrete indhold spiller en afgørende rolle. Derimod er det hvad man stiller op med tankerne eller følelserne, der har betydning.
Med andre ord er det vores respons på egne tanker og følelser, der har en afgørende betydning for vores psykiske liv.
Psykologiske problemer som resultat af problematiske mestringsstrategier
Det er både naturligt og forventeligt, at mennesker har alt muligt tankemæssigt indhold, og herunder også negative, påtrængende, urealistiske, irriterende, ikke-konstruktive eller katastrofetanker. Dette indhold behøver vi hverken forsøge at fjerne eller ændre til noget andet. Til gengæld kan vi lære at få en fleksibel kontrol over vores opmærksomhed, således at vi selv bliver i stand til at vælge, hvor meget eller hvor lidt fokus vi vil give udvalgte tanker.
Kort sagt, er det ikke nogle bestemte tanker, der forårsager det psykologiske problem, men derimod ineffektive eller problematiske mestringsstrategier. Det er altså ikke vigtigt hvad du tænker, men det er afgørende hvad du stiller op med tanken, når den kommer.
Vi er tænkende væsner. Vi tænker meget og vi tænker det meste af tiden. Indholdet af vores tanker varierer og kan dermed rumme mange forskellige kendetegn; glade tanker, triste tanker, grimme tanker, katastrofetanker osv. Det der gør forskellen er, hvordan vi reagerer og agerer på disse tanker, altså om vi kan lade dem være i fred uden at gruble eller bekymre os unødigt. Grublerier og bekymringer er således nogle af de mest typiske uhensigtsmæssige mestringsstrategier, der kan være den bagvedliggende årsag til psykisk mistrivsel. Det er disse processer, den metakognitive tilgang anfægter.
