Er du studerende og ønsker du et meningsfuldt og fleksibelt studiejob i dagtimerne?

Brænder du for det socialfaglige felt og ønsker du at være med til at gøre en forskel for sårbare børn og unge? Så er du måske den nye vikar, vi leder efter.

Basen skole og dagbehandling søger lige nu engagerede vikarer, som kan træde til ved behov for ekstra hænder på vores afdeling i Birkerød.

Din vigtigste opgave som vikar hos os, er at være med til at sørge for at eleverne får en god dag. Det vil altid være den faste underviser, som har det fulde ansvar for undervisningen – din opgave vil derimod være at støtte, hjælpe og/eller forberede eleverne. Du vil skulle gå med på elevernes præmisser og være til stede for dem. Du vil få dagens skema på morgenmødet kl. 8, og efter mødet vil du kunne få din dag gennemgået med enten afdelingslederen eller souschefen.

Som vikar på Basen vil du ofte få besked i god tid, da elevernes dage er skemalagte, men det kan også ske at vi kontakter dig samme morgen. Du vil få en grundig introduktion til både organisationen, de individuelle afdelinger og vores målgruppe, inden du bliver sendt ud på afdelingen.

Hos os vil du få et alsidigt og udfordrende job, hvor du er omgivet af ambitiøse, engagerede og kreative kollegaer. Det daglige samarbejde er funderet på gensidig tillid og en uformel stemning. Det skal være sjovt, lærerigt og meningsfuldt at arbejde på Basen.

Hvem er vi

Basen er et selvejende, nonprofit dagbehandlingstilbud for normaltbegavede børn og unge med særlige behov. Vores dagbehandlingstilbud indeholder både undervisning, special- og socialpædagogisk støtte for sårbare og udsatte børn og unge med vanskeligheder indenfor bl.a. angst, depression, OCD, ADHD, autismespektrumforstyrrelser, spiseforstyrrelser, skolevægring og lignende vanskeligheder.

På Basen underviser vi i fuld fagrække, og vores elever er alle normaltbegavede. Eleverne har som regel tidligere gået i en almen folkeskole/privatskole eller på specialskole. På Basen har vi et trygt miljø med meget færre elever og mange flere voksne end i den almene folkeskole. Herudover har vi gode og trygge rammer – men ligner ellers enhver anden skole.

Som vikar på Basen vil du bl.a. få mulighed for at deltage i temaaftener, sociale arrangementer mm. Basen består af 4 afdelinger henholdsvis på Østerbro i København, i Birkerød og i Odense, så du vil blive en del af en større organisation.

Dine arbejdsopgaver kan eksempelvis være

  • Pædagogisk arbejde med Basens elever
  • At yde støtte til pædagogiske processer og aktiviteter.
  • At indgå i undervisningsaktiviteter samt eventuelt at kunne gennemføre undervisning med 1-2 elever med støtte fra faglæren.
  • At hente og aflevere elever – det vil derfor være en fordel, hvis du har kørekort.
  • At deltage i kreative aktiviteter med eleverne.

Vi forventer, at du

  • Har/er i gang med en fagrelevant uddannelse inden for enten undervisning, pædagogik, psykologi eller lignende.
  • Har overblik og evne til at udføre arbejdsopgaver både selvstændigt og i samarbejde med dine kollegaer.
  • Har gode samarbejdsevner.
  • Har interesse for og mod på at lære om målgruppen på Basen.
  • Er en nærværende og troværdig person med stærke kommunikative evner, både mundtligt og skriftligt.
  • Er mødestabil og altid møder ind inden kl. 8:00, så du er med til morgenmødet.
  • Kan udvise low arousal og være til stede på elevernes præmisser.

Hvad kan vi tilbyde

  • Viden om og erfaring med det pædagogiske og psykologiske behandlingsarbejde med Basens målgruppe.
  • Plads til læring og udvikling.
  • Et meningsfyldt arbejde, hvor man gør en reel forskel for børn og unge mennesker.
  • En arbejdsplads, der stræber efter at såvel børn som voksne er i trivsel.
  • En arbejdsplads med gode ressourcer til undervisningsmidler og aktiviteter, både i og ude af huset.
  • Ambitiøse, engagerede og fagligt dygtige kollegaer, der brænder for deres arbejde.

Hvis du er interesseret i at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte kommunikationsmedarbejdere Cecilie (på: 2985 9454) eller Marie-Louise (på: 2062 0462).

Ansøgning

Søg stillingen ved at sende CV, ansøgning og andre eventuelt relevante dokumenter til: cek@basen.dk

I din ansøgning må du gerne beskrive hvilke faglige kompetencer i bestemte fag (ex dansk, engelsk, matematik osv.), du kan bringe i spil, samt om du har andre specifikke evner, du mener vil være relevante for os at kende til. Søg gerne stillingen snarest muligt og senest d. 20. maj kl. 12.00.

Arbejdssted

Basen Dagbehandling
Søndervangen 51
3460 Birkerød

Du kan læse mere om Basen og vores afdelinger her på hjemmesiden.

Tiltrædelse og ansættelsesvilkår

Arbejdstiden kan ligge alle hverdage i tidsrummet 8-16. Lønnen vil være 150,- i timen.

Tiltrædelse efter aftale.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning.

Ansøgningsfrist: 20. maj 2022.

Ansættelsesvilkår: Arbejdstiden kan ligge alle hverdage i tidsrummet 8-16. Lønnen vil være 150,- i timen.

Tiltrædelse: Efter aftale.

Ansøgning: Søg stillingen ved at sende CV, ansøgning og andre eventuelt relevante dokumenter til: cek@basen.dk

Del indhold: