Basen søger en engageret socialrådgiver

Basen dagbehandling, STU og kompetencecenter vækster og søger derfor en engageret socialrådgiver til fastansættelse på fuld tid, i en stilling hvor du vil være tilknyttet vores tre afdelinger på Sjælland, hhv. på Østerbro i København og i Birkerød, samt indgå i vores team af VISO-specialister hvor du bl.a. vil stå for koordineringen af vores VISO-opgaver.

Fra august 2020 er Basen VISO-leverandør for Socialstyrelsen på de mest specialiserede sager på social- og specialundervisningsområdet indenfor målgrupperne: børn og unge med autismespektrumforstyrrelser, svære og komplekse psykiske vanskeligheder samt opmærksomhedsforstyrrelser. Det er et samarbejde som vi ser meget frem til, og som har medvirket til vores ønske om yderligere at opkvalificere vores medarbejderteam. Vores nye medarbejder vil indgå i vores team af VISO-specialister, som løser specialiserede sager på social- og specialundervisningsområdet.

Basen har eksisteret siden 1996 og er et selvejende, nonprofit dagbehandlings- og STU-tilbud. Vi består på nuværende tidspunkt af fire dagbehandlingsafdelinger, to STU-tilbud samt et Kompetencecenter, henholdsvis på Østerbro i København, i Birkerød og i Odense.

Målgruppen på Basen er normaltbegavede børn og unge med særlige udfordringer som autismespektrumforstyrrelser, angst, OCD, depression, isolationsproblematikker, skolevægring, spiseforstyrrelser og selvskadende adfærd, ADHD eller andre psykiatriske vanskeligheder og ofte er der tale om komplicerede kombinationsproblematikker.

Vores nye socialrådgiver vil primært være tilknyttet vores afdelinger på Østerbro i København, men vil også være på vores afdeling i Birkerød i perioder. På Basen er samskabelse en højt vægtet værdi, og din funktion som socialrådgiver vil indeholde tæt og ligeværdig sparring med ledelse og medarbejdere, i forhold til at sikre udvikling og faglighed på vores afdelinger.

Arbejdsopgaver

  • Skriftlig dokumentation og kvalitetssikring af indsatsen
  • Sagskoordinering og kvalitetssikring af svære sagsforløb på alle vores afdelinger
  • Bistå kollegaer i særligt komplicerede sager
  • Sparring med medarbejdere
  • Kontakt med Basens samarbejdspartnere (sagsbehandlere, PPR-psykologer, UU-vejledere mv.)
  • Tæt samarbejde med afdelingens psykolog, familiebehandler og afdelingsleder
  • Holde mindre oplæg for medarbejdere
  • Indgå i vores VISO-specialistteam og koordinere VISO-opgaver
  • Deltage i diverse kurser, opkvalificeringsforløb mm. i forbindelse med VISO

Vi forestiller os at du har følgende kompetencer/kvalifikationer

  • Kendskab til vores målgruppe og evt. erfaring fra psykiatrien
  • Uddannet socialrådgiver eller tilsvarende uddannelse, evt. med efteruddannelse som familiebehandler
  • Erfaring med børne- og familiearbejde
  • Stærk mødeleder og stærk til konflikthåndtering
  • God til at organisere, strukturere og planlægge egen arbejdsdag
  • Stærke formidlingsevner, både mundtligt og skriftligt
  • Stærk sparringspartner

Vi kan tilbyde

  • En værdibaseret organisation med en veldefineret kerneopgave og en stærk behandlingsmæssig tilgang
  • Engagerede og fagligt dygtige kollegaer
  • Gode ansættelsesvilkår; sundhedsforsikring, frokostordning, løbende efter- og videreuddannelse, arbejdsgiverbetalt pension, fleksibilitet og mulighed for at udvikle dig i organisationen
  • Et sundt og udviklende arbejdsmiljø

Arbejdstiden er 37 timer pr uge og stillingen ønskes besat hurtigst muligt, og senest pr. 1. oktober 2020.

Arbejdssted

Du vil blive tilknyttet vores afdelinger på Østerbro i København; Carl Nielsens Allé og Strandboulevarden og i perioder vil du også være på vores afdeling på Søndervangen i Birkerød.

Du kan læse mere om, hvordan vi gør, og hvem vi er på vores hjemmesider: www.basen.dk, www.basennord.dk, www.basenstu.dk og www.basenkompetencecenter.dk

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte direktør Mette Tellerup Larsen på 2730 4982 torsdag den 20. august i tidsrummet 13.00-14.00 eller vicedirektør Jacob Guldager Søe på 2689 6767 mandag den 17. august i tidsrummet 13.00-15.00.

Ansøgning

Send ansøgning via nedenstående link snarest muligt og senest mandag den 24. august kl. 8.00. I emnefeltet bedes du skrive: Socialrådgiver til Basen. Samtaler afholdes den 26. august i dagtimerne.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning.

Søg stillingen via JobIndex Quickapply her.

Ansøgningsfrist: 24. august 2020.

Ansættelsesvilkår: 37 timer ugentligt.

Tiltrædelse: 1. oktober 2020.

Spørgsmål til stillingen: Kontakt vicedirektør Jacob Guldager Søe (2689 6767) mandag den 17. august i tidsrummet 13.00-15.00, eller direktør Mette Tellerup Larsen (2730 4982) torsdag den 20. august i tidsrummet 13.00-14.00.

Søg stillingen her

Del indhold: