Skole for børn og unge med autisme

Hvad er autisme?

Frem til maj 2015 blev autisme inddelt i forskellige typer; Aspergers syndrom, atypisk autisme, gennemgribende udviklingsforstyrrelse uspecificeret (GUU), gennemgribende udviklingsforstyrrelse anden (GUA), samt infantil autisme. Nu anvendes Autisme Spektrum Forstyrrelse (ASF) eller Autisme for hele spektret. Der skelnes derfor nu imellem Autisme Spektrum Forstyrrelse med støttebehov, Autisme Spektrum Forstyrrelse med stort støttebehov og Autisme Spektrum Forstyrrelse med meget stort støttebehov. Afgørende for det nye diagnosesystem er, at støttebehovet kan ændres/ variere i takt med at barnet/ den unge udvikler kompenserende strategier for at navigere i sine omgivelser.

Det nye diagnosesystem, ICD- 11, er en revidering af det tidligere ICD- 10, WHO´s internationale klassifikationssystem.

ASF dækker som diagnose, samlet over en varig neuroudviklingsforstyrrelse, med sociale og emotionelle begrænsninger. ASF er en gennemgribende udviklingsforstyrrelse, idet autismen griber ind i alle livets områder.

I det nye diagnosesystem vægtes graden af funktionsnedsættelse og vanskeligheder frem for afvigelser.

Autisme Spektrum Forstyrrelser (ASF) eller autisme betyder, at flere områder er påvirket i større eller mindre grad. Fælles er, at de overlapper hinanden og gensidigt påvirker hinanden. Disse områder er bl.a. central kohærens, eksekutive funktioner, Theory of Mind, som har indflydelse på mentaliseringsevnen, kommunikationsvanskeligheder, sociale vanskeligheder og repetitiv stereotyp adfærd, evt. med særinteresser. Endvidere opleves der ofte sårbarhed over for sensoriske (sansemæssige) påvirkninger, ubehag ved lyde, lugt, berøring mm. Graden af, hvorledes de forskellige funktionsnedsættelser/ forstyrrelser kommer til udtryk hos barnet/ den unge med ASF er forskellig for hver enkelt person. Det opleves endvidere at belastningen hos barnet/ den unge med ASF kan forværres/  forbedres, afhængig af hvor stresset og belastet barnet eller den unge er.

Sådan forstår Basen autisme hos børn og unge?

Basens arbejde med børn og unge med ASF understøtter det nye diagnosesystem, da Basen vægter at fokusere på graden af begrænsning i barnets/ den unges funktionsevne, samt hvori det enkelte barns/ unges styrker findes. Herved målrettes hjælpen det individuelle barn eller den unge med ASF, helt specifikke problemstilling.

Hvordan arbejder Basen med autisme hos børn og unge?

Basen arbejder ud fra den systemiske tilgang og anskuer barnet/ den unge med ASF, som en del af et samlet system. Derfor inddrages familien og relevant netværk til barnet/ den unge med ASF, således at der iværksættes en samlet indsats omkring barnet/ den unge. Endvidere er det Basens erfaring at kognitiv terapi er et hjælpsomt redskab for børn og unge med ASF.

Basen arbejder med en fast daglig struktur, et trygt og forudsigeligt læringsmiljø. Der fokuseres endvidere hele tiden på at udvikle kompenserende værktøjer, målrettet den enkelte, således at stressniveauet reduceres og belastningen, qua ASF minimeres. Det er Basens erfaring at igennem vedvarende fokus på disse områder, frigøres der på sigt overskud til at barnet/ den unge kan navigere i krævende situationer og sammenhænge, med hjælp fra de kompenserende værktøjer udviklet igennem den kognitive terapi.

Hvad er PDA/ekstrem kravafvisning

Syndromet Pathological Demand Avoidance (PDA), på dansk oversat til ekstrem kravafvisning blev første gang beskrevet i 1980’erne af den engelske professor Elizabeth Newson, som i sit arbejde med børn og unge med autismespektrumforstyrrelser blev opmærksom på at en særlig gruppe af disse børn og unge ikke passede helt på de klassiske symptombilleder, men fremtrådte med en karakteristik og gennemgående uvilje/modstand mod at indgå i forandringer og kravsituationer. Samtidig fremstod denne gruppe børn og unge oftest med bedre kommunikative og umiddelbare sociale færdigheder sammenlignet med det generelle symptombillede ved autismespektrumforstyrrelser.

Børn og unge med symptomer på PDA har en gennemgribende angstpræget modstand mod at afgive kontrol og tilpasse sig sociale krav og de reagerer derfor typisk med modstand mod eller undgåelse af kravsituationer og andres forventninger til dem. Da børnene ofte har bedre kommunikative færdigheder og en bedre mentaliseringsevne end typisk for autismespektrum, ses denne gruppe børn og unge også med mere komplekse og veludbyggede strategier ifht at undgå samarbejde omkring kravsituationer, hvilket kan få dem til at fremstå som stædige eller manipulerende for omgivelserne.

Bag den kravafvisende adfærd ligger imidlertid et stort ønske om at tilpasse sig og indgå i sociale sammenhænge, men grundet manglende kompetencer og tidligere negative erfaringer overskygges dette af et angstdrevet behov for ikke at miste kontrollen,  hvis de fejler og ikke kan honorere de krav og forventninger, der stilles til dem.

Basens behandlingsmæssige tilgang til børn og unge med PDA

På Basen får vi jævnligt henvist elever med adfærd svarende til PDA. Ofte har barnet/den unge her forinden haft et kompliceret skoleforløb, hvor både lærere og forældre oplever magtesløshed ifht, at få barnet til at indgå i kravsituationer i skolesammenhænge. Risikoen for at barnet i kortere eller længere perioder har udvist skolevægring er ligeså væsentlig øget.

Vi arbejder på Basen målrettet ud fra den forskning, der er tilgængelig på området og tilrettelægger vores behandlingsmæssige arbejde ud fra forståelsen af, at der bag den fastlåste og kravafvisende adfærd ligger et angstdrevet behov for kontrol. Et behov som kan forstås ud fra de livsbetingelser det giver barnet, at det på den ene side har umiddelbare kommunikative/sociale færdigheder, som omgivelserne naturligt tilpasser krav og forventninger ud fra, mens barnet på den anden side under overfladen har vanskeligheder ved at forstå og agere i sociale sammenhænge som kendetegnet ved autisme, og derfor er særlig udsat og sårbar overfor at fejle i kravsituationer.

Forudsætningen for at møde et barn/ung med ekstrem kravafvisende adfærd er at skabe en samarbejdsalliance og møde barnet fleksibelt ifht. at skabe positive oplevelser med at indgå i samspil og samarbejde med omverdenen.

Børn og unge med autisme
Kontakt os og hør hvordan vi kan hjælpe dig og dit barn videre.

Mette Tellerup Larsen
Telefon: 2730 4982
Mail: mette@basen.dk

Jacob Guldager Søe
Telefon: 2689 6767
Mail: jgu@basen.dk

Basen er et selvejende skole- og dagbehandlings tilbud, med afdelinger på Østerbro og i Birkerød.
Se også basennord.dk