For de fleste er eksamenstiden lig med svedige håndflader, et hjerte der pumper hårdt i brystet og en ikke altid lige behagelig følelse af spænding i hele kroppen. Hvad gør vi her på Basen for, at elever med særlige udfordringer kan tage Folkeskolens afgangsprøver? Det har vi spurgt skolefaglig chef Malene Niemeier om.

”På Basen er vi mange voksne, der er tæt på børnene, og vi tager rigtig meget hensyn til den enkelte elev. Inden børnene skal i gang, spørger vi grundigt ind til deres ønsker og kombinerer det med den viden, vi har om det enkelte barn. Vi læser også grundigt ind i Undervisningsministeriets vejledning for prøver på særlige vilkår. For der er faktisk mange muligheder for at tilrettelægge en god prøve på særlige vilkår for det enkelte barn.”

Kan du give nogle eksempler?  

”Ja, vi har børn, der sidder i deres eget rum, på en skærm på Teams eller bag en skillevæg eller som får lov til at tage en hund med til prøven. Det kan også være, at de skal have nogle særlige snacks med eller har behov for at sidde med ryggen til censor. Sidste år havde vi en elev, der gik til eksamen i madlavning over Teams hjemme i familiens eget køkken. Så har vi en voksen til stede hjemme hos eleven. Til de skriftlige prøver har de fleste en voksen med, som de kender godt og som kan hjælpe med at fastholde dem i opgaven eller vurdere, hvornår det er tid til at tage en kort pause.”

Hvordan forbereder I eleverne?

”Vi forbereder os i god tid. Eleverne øver sig på terminsprøver allerede tilbage i efteråret i 8. klasse og igen i 9. klasse. De kommer til at opleve at være i samme rammer mange gange. Enkelte kan have behov for, at vi først taler om afgangsprøverne meget sent i forløbet, men så har vi altid lavet en masse forberedelser og planer bagved. Der er nogle børn, hvor vi både har plan A, B og C parat. Måske kan de ikke holde til plan A og tage alle prøverne, men så har vi allerede planlagt, hvad vi så gør i stedet for, så de ved, hvad der skal ske på de enkelte dage. Det skal ikke føles som et nederlag, at man måske ikke kan komme igennem alle prøver – det vigtige er, at man forsøger og får erfaring.”

Malene Niemeier, Skolefaglig chef

Hvad mener du er det vigtigste i forberedelsen?

”Det er, at vi er tydelige i vores forventninger om, at alle elever godt kan tage alle prøverne, og at vi italesætter det at gå til prøver på en måde, så eleverne ikke synes det er farligt eller utrygt. For eksempel kalder vi det aldrig for eksamen. Vi kalder det at gå til prøver – og det gør vi meget ud af. Det indikerer, at vi bare prøver noget af – at det er noget, vi øver os på, og at vi går i skole for at lære noget og for at øve os, og at det er ok at fejle – for så få vi noget læring med af det også. Det er rigtig vigtigt, at det ikke bliver den store farlige eksamen, men noget vi prøver af sammen.”

Hvordan skaber I den nødvendige tryghed omkring prøverne?

”Vi har altid lagt planer på forhånd for den enkelte elev. Hvis det ikke går som planlagt, så er eleven aldrig overladt til sig selv. Så træder en ny plan ind. Vi vil ikke have, at eleverne går herfra med en dårlig oplevelse – det skal ikke føles ubehageligt. Det er langt vigtigere at få erfaring med at gå til prøver end at få en god karakter. Det skal jo helst danne grundlag for, at de senere i deres uddannelse kan gå til en masse forskellige prøver. Derfor går vi meget op i at skabe en ramme, som er hyggelig og rar, hvor der står slik på bordet, og hvor man som voksen giver dem god tid til at komme godt ind i rummet og falde til. Og så gør vi meget ud af at give detaljeret feedback. Vi kender jo vores børn rigtig godt og kan tale ind i, at vi godt ved, det var svært, og hvor flot og sejt det var, når eleven klarede det. Nogen kan få kolde fødder i situationen, så det at der står en voksen klar og spørger ind til, hvad de har forberedt og taler med dem gør, at de falder ned og godt tør gå ind i prøverummet.

Der er også altid en voksen, de kender godt med inde i prøvelokalet, men vi har også voksne uden for lokalet, der er klar til at tale med dem, når de er færdige med prøven. Det er supervigtigt, at man efterfølgende giver sig god tid til at forklare, hvorfor de får den karakter, de får. Så vi bruger tid på at samle op både før og efter prøven. Der er også mulighed for, at de kan overvære hinandens prøver. Hvis de kan klare det, er det en rigtig god måde at forberede sig på. Så kan de se, at det ikke er farligt, og at vi bare snakker sammen, som vi plejer og har gjort mange gange før.”

“Den største forskel her på Basen er, at vi har fået fokus på, at prøverne er virkelig vigtige, og at vi italesætter det som noget alle godt kan.”

Har I ændret måden af arbejde med eksamen på?

“Vi forventer, at alle børn går til alle prøver, og det får de at vide tidligt. Så har vi selvfølgelig en masse planer bagved, hvis det ikke går, men udadtil taler vi om, at det tror vi på, at de kan klare. Vi taler om det tidligt, og vi taler om det som en del af at gå i skole. Ligesom du skal til dansk om tirsdagen, så skal du til prøve i maj og juni. Det tror jeg er med til, at eleverne ikke synes, det er farligt, og at de får følelsen af, at det kan jeg nok godt – for det tror de voksne på, at jeg kan. Vi fritager aldrig elever. I så fald skal det være elever, hvor vi kan se, at det ville være helt urimeligt at lade dem gå til prøve – og det er fordi vi gerne vil holde det åbent. Så finder du ud af om morgenen, at jeg gerne vil til prøve alligevel, så skal du kunne komme til den prøve. Og går det ikke på dagen, vil vi hellere have, at eleven sygemelder sig, så man kan komme til sygeprøven senere. Vi vil ikke lukke den dør for vores elever. Tidligere fritog vi i højere grad flere elever.

Så forventningerne omkring prøverne har ændret sig, og noget af det, vi kan se, virker rigtig godt, er at vi kan tage individuelle hensyn, hvor vi er nysgerrige på, hvad det enkelte barn har brug for. For vores elever skal jo præstere på nøjagtig samme måde som alle andre unge – og det kan de også godt. De har bare brug for, at rammerne omkring dem er tilrettelagt anderledes.”

Kan andre lære noget af det I gør her på Basen?

”Jeg har selv siddet med eksamensforberedelse i den almene folkeskole, og her er der jo stort fokus på de ordblinde børn, der kan sidde for sig selv med deres redskaber – det har man styr på. Men man glemmer lidt alle de andre børn, som også kan have behov for, at deres prøver er særligt tilrettelagt, hvis de skal komme godt igennem eksamenstiden.

For de fleste er skriftlige eksamener, hvor man sidder i en stor sal en hel masse elever, virkelig en voldsom situation. Især hvis man er presset, har en opmærksomhedsforstyrrelse, angst eller andre særlige udfordringer, og det har man ikke nok fokus på.

Der er nogle børn, der har brug for at gå til prøve på en anden måde, hvor man måske kan sidde for sig selv med en tryg voksen i rummet. Så skal det selvfølgelig ikke være dansklæreren, der sidder med til danskprøven, men det kan være man er tryg ved en anden voksen; en pædagog eller geografilæren. Og på samme måde med de mundtlige prøver, at man har fokus på at støtte op om den setting, eleven er i – det kræver jo meget selv at skulle planlægge hele sin prøve, hvad du skal sige, og hvad du skal have forberedt. Du skal have godt styr på det faglige stof, og samtidig kræver det jo virkelig nogle eksekutive funktioner at kunne være der til tiden, holde øjenkontakt og en masse andet. Og her skal vi måske have mere fokus på, at der er nogen børn, der skal have hjælp i det. Selv om de har godt styr på det faglige stof, får de ikke lov til at vise det, fordi de kan blive enormt forstyrrede af alt det, der foregår omkring hele eksamenssituationen.

4 gode råd til dig der arbejder med elever med særlige udfordringer

  1. Vær nysgerrig på det enkelte barn – hvad har den enkelte behov for?
  2. Italesæt forventninger tidligt om at eleven godt kan klare at gå til prøve – med den rigtige hjælp
  3. Tilrettelæg med både plan A, B og C, så eleven oplever at lykkes
  4. Klæd eleverne godt på og øv prøvesituationen tidligt og mange gange

I den almene folkeskole øver vi os ikke særligt meget på at gå til eksamen. Det er lidt skørt, at man laver prøver i noget, som børnene ikke har prøvet før – altså at vi går til eksamen på en måde, hvor vi sætter os i et kæmpe rum og skal præstere. Hvorfor skal vi sidde på den måde? Man kunne jo også sidde i klasserne, som børnene er vant til. Det er selvfølgelig for at sparre ressourcer, og det kan jeg godt forstå, men det er ikke nødvendigvis det bedste for børnene. Det samme gælder de mundtlige prøver. Hvor tit har man prøvet, at du kommer ind i et rum, hvor der sidder to voksne og skal bedømme dig i noget, du skal have forberedt? Det har eleverne faktisk næsten aldrig prøvet før. Det er en helt ny situation, og samtidig forventer vi, at de selv skal monitorere det hele. De skal selv have styr på alt det, der foregår undervejs; at de kun må tale i 10 min., og selv udvælge præcist, hvad der er det vigtigste at få frem i løbet af den korte tid, de har til rådighed.

Vi har mange børn på Basen, som fagligt er vildt dygtige og virkelig kan fordybe sig i et emne og være specialister på noget, hvor vi voksne næsten ikke kan følge med. Men de kan måske ikke selv finde ud af, hvilken rækkefølge de skal fortælle det i, eller hvad der er vigtigt, og hvad er mindre vigtigt.

Man skal forberede børnene meget bedre på rammerne, de skal være i, og så skal man have fokus på, at der er nogle børn, der ikke selv har støttesystemer, de bare lige kan hive op af rygsækken. Med min egen baggrund i almenskolen, så ved jeg godt, det kan være svært at få tid til at tage særlige hensyn til forskellige børn. Men når det er sagt, så tror jeg, de fleste børn i en almen klasse ville have stor glæde af den grundige forberedelse, at få masser af øvelse i hele situationen og træne i, hvordan man får dulmet nerverne. Alt dette kunne man måske i højere grad arbejde sammen om som klasse.”

Basens prøveresultater i 2024:

  • 78 procent af eleverne i 9. klasse gik til afgangsprøve
  • 74 procent af eleverne i 10. klasse gik til afgangsprøve
  • I 9. klasse fik eleverne i gennemsnit 6,2 i karakter ved afgangsprøven. Det er 0,9 karakter højere end landsgennemsnittet for 9. klasses elever i specialklasser