Skole for børn og unge med angst

Hvad er angst?

Angstlidelser er den hyppigst forekommende psykiske lidelse blandt børn og unge, og for nogle er symptomerne så alvorlige, at det medfører store konsekvenser og begrænset livsudfoldelse for både barnet/den unge selv, men også ofte for den nærmeste familie. Man ved i dag, at jo hurtigere der tilbydes målrettet behandling, des lettere er det at komme af med de uhensigtsmæssige angstsymptomer igen.

Angst kan optræde i forskellige grader og have forskellige udtryk, og ofte optræder angsten sammen med andre typer vanskeligheder hos barnet/den unge, eks. opmærksomhedsforstyrrelse eller autismespektrumsforstyrrelse (ASF).

For at tilrettelægge den bedst mulige behandling, er det vigtigt at have kendskab til de forskellige typer af angstlidelser, som hyppigst optræder hos børn og unge.

Fobier hos børn og unge

Fobiske angsttilstande optræder når specifikke genstande eller konkrete situationer udløser en irrationel eller intens angst, som barnet/den unge forsøger at beskytte sig mod ved at undgå de angstudløsende situationer, eksempler på dette kan være edderkopper, mørke, højder, nåle, tandlæger, vand, blod, at flyve etc.

Social angst hos børn og unge

Børn/unge med social angst opleves som ekstremt generte og sårbare overfor andres bedømmelser. Barnets frygt for andres bedømmelser og bekymringer for ”at udstille sig selv” medfører ofte symptomer så som hjertebanken, kvalme, rødmen, tendens til at svede og/eller ryste. Jo mere barnet kæmper for at undertrykke symptomerne, jo større sandsynlighed er der for at de forværres, og lidelsen kan medføre en alvorlig risiko for at barnet i tiltagende grad isolerer sig.

Separationsangst hos børn og unge

Separationsangst optræder som en naturlig del af det lille barns udvikling. Når denne form for angst optræder hos større børn, i abnorm grad, har barnet/den unge svært ved at være væk fra sine primære omsorgsgivere (oftest den ene/eller begge forældre). Tvinges barnet til adskillelse vil det oftest medføre bekymringer for om forælderen eller barnet selv vil komme alvorligt til skade. Denne form for angst afstedkommer ofte konfliktfyldte situationer i familien, fordi barnets angst indskrænker familiens udfoldelsesmuligheder.

Generaliseret angst hos børn og unge

I modsætning til den fobiske angst er generaliseret angst ikke rettet mod en specifik situation eller konkret ting. Generaliseret angst er kendetegnet ved at barnet/den unge er forpint af bekymringer for hvad der vil ske i kommende situationer eller hændelser, og en generel ængstelse omkring hvad fremtiden vil bringe. Denne form for angst stiller store krav til barnet/den unge selv, som bruger sit mentale overskud til at bekymre sig og på at prøve at forudsige scenarier, ligesom der ofte i sammenhæng hermed optræder koncentrations- og søvnbesvær.

Selektiv mutisme hos børn og unge

Selektiv mutisme er kendetegnet ved, at barnet/den unge, som godt kan tale og har normal sprogfunktion, undlader at tale i visse sociale sammenhænge. Oftest taler barnet frit i hjemmet men fremstår stum i eksempelvis skole eller dagtilbud. Nogle børn undlader at tale fordi de oplever utrygge situationer som truende (ingen forstår mig, så jeg kan ligeså godt lade være med at tale) eller fordi de er bange for at andre skal høre deres stemme. Tilstanden kan selvsagt medføre store sociale komplikationer og indskrænkelser.

Basen Skoles tilgang til behandling af angst hos børn og unge

På Basen arbejder vi ud fra en kognitiv adfærdsterapeutisk referenceramme der baserer sig på et sigte om at hjælpe barnet/den unge med at ændre sin tænkning ift. de angstudløsende situationer. Dette baserer sig på antagelsen om at det ikke er en specifik situation der udløser angsten, men derimod den mening som barnet/den unge tilskriver situationen. Dette gøres ved at arbejde med at identificere og udforske de 4 komponenter; tanker, følelser, kropslige signaler og adfærd, som de opleves her og nu i de angstudløsende situationer.

På Basen samarbejder elever, der oplever at angstsymptomer står i vejen for udvikling eller forhindrer dem i at nå deres mål, med deres primærlærer og evt. Basens psykolog omkring et behandlingsforløb. Første skridt er at identificere de situationer som medfører angst.

Barnet/den unge som lider af angstsymptomer føler sig ofte alene med sine vanskeligheder og en væsentlig forudsætning for at der kan skabes mod/lyst til at samarbejde omkring angsten er, at barnet/den unge tilbydes viden omkring angst og de specifikke vanskeligheder, som er genkendelige for dem og giver dem en ramme at forstå deres egen livssituation i. Denne form for psykoedukation er vigtig for den videre behandling, hvor der arbejdes med konkrete målsætninger, som barnet/den unge selv er med til at fastsætte. Den videre behandling består i at udforske og identificere de tanker, følelser og adfærd der knytter sig til de angstudløsende situationer, for herigennem at hjælpe barnet/den unge til at finde alternative måder at forstå deres egen oplevelsesverden og angstudløsende situationer på.

Et grundigt forarbejde med eleven er nødvendigt for at sikre succes i behandlingen, da forskellige angsttyper kan have gavn af forskellige tilgange. Eksempelvis er det vores erfaring at elever som lider af enkeltfobier, med en målrettet kognitiv indsats og eksponeringsøvelser, kan slippe symptomerne efter kortere behandlingsforløb.

Separationsangst og isolationsproblematikker kræver ofte et længere behandlingsforløb, hvor der hele tiden er et tæt samarbejde med familien, og hvor barnet gradvist hjælpes til finde nye måder at håndtere adskillelsen på. Ofte starter behandlingsarbejdet i hjemmet, hvorefter der gradvist bygges bro til skolen, og hvor barnet/den unge får mulighed for at afprøve nye angstdæmpende teknikker i praksis.

På Basen kommer nogle elever med enkelte angstsymptomer og andre med komplekse og langvarige vanskeligheder og i hvert enkelt tilfælde tilrettelægges behandlingen ud fra de konkrete vanskeligheder som barnet/den unge oplever, med afsæt de grundlæggende forudsætninger (herunder andre vanskeligheder) barnet har for at indgå i et behandlingsforløb.